1.13 Nye krav til producenten

 

 

Opgave 1.13

 

Der er ca. 30 mg guld i en normal mobiltelefon. Hvad indeholder den ellers, og hvor kommer materialerne fra?

[ff]

 

Danmark er det land, der bruger flest mobiltelefoner pr. indbygger. Hvis vi skal være et foregangsland, må vi ændre adfærd og benytte vores smartphones lidt "smartere". Hvordan gør vi det?

 

Foretag en kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse (f. eks. interviews med forskellige eksperter).

[abc]

Nye krav til producenten

Uanset om der er tale om tekniske eller biologiske forbrugsvarer, forudsætter de tre krav - reducer, genbrug og genanvendelse - nytænkning. Ud over at forbruge mindre, skal det, vi forbruger, også holde længere. Det vil i sig selv give et mindre forbrug, fordi der ikke skal produceres nye forbrugsgoder.

 

Længere holdbarhed betyder, at kvaliteten af de produkter, vi benytter, skal højnes. Men ud over kvalitet er forlænget levetid også forbundet med muligheden for opgradering/reparation. Et oplagt eksempel er en defekt laptop, der erstattes af en ny, selv om skærm, tastetur mv. intet fejler. Her kunne en opgradering af den defekte del, f.eks processoren, være løsningen.

 

Opgradering og reparation stiller krav til selve designet; men det gør kravet om genanvendelse også. Jo lettere og hurtigere man kan skille f.eks en mobiltelefon ad, desto billigere vil denne del af produktionscyklussen være.

 

Fordi der i dag ikke stilles krav om genanvendelse, er det både tid- og energikrævende at genanvende ressourcerne i mange forbrugsgoder.

CIRKULÆR ØKONOMI

af MutualKnowledge

© Copyright. free to circulate.

KONTAKT INFO:

 

Institut for Planlægning

Aalborg Universitet, København

A. C. Meyers Vænge 15

2450 København SV

Email: msjo@plan.aau.dk