1.16 Opsummering

 

DE TRE PRINCIPPER I CIRKULÆR ØKONOMI

 

i) Vi skal forbruge langsommere,

dvs. vi skal have de samme produkter i længere tid.

 

ii) Vi skal forbruge mindre,

dvs. vi skal bruge færre ressourcer.

 

iii) Ressourcerne skal føres tilbage,

dvs. så lidt som muligt ender som affald.

Opsummering

 

Den økonomi, som samfundet i dag er bygget på, kaldes for den lineære økonomi. I udgangspunktet tager den ikke hensyn til, hvor mange ressourcer der er til rådighed og heller ikke, hvor ressourcerne ender efter endt brug. Den lineære økonomi bevæger sig kun én vej:

 

Vi tager ressourcer fra Jorden >>> Med ressourcerne fremstiller vi eks. mad, tøj og elektronik >>> Vi anvender produkterne >>> Hvorefter vi begraver dem under jorden eller brænder dem af.

 

Med en lineær økonomi går alt for mange ressourcer til spilde. Samtidig vokser den, fordi vi forbruger mere og mere, hurtigere og hurtigere. Behovet for vækst har på mange måder vist sig at være en blindgyde.

 

Fordi vi er ved at løbe tør for en række livsvigtige ressourcer, giver det ikke mening at fortsætte det lineære forbrug og smid væk-samfund. Derfor taler man om at erstatte vores nuværende samfundsøkonomi med cirkulær økonomi:

 

Cirkulær økonomi  er en økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares længst muligt, og hvor affaldsproduktionen eller anden form for tab minimeres.

 

Det er en økonomi, hvor vi gentænker vores måde at producere og forbruge på. Derfor er den cirkulære økonomi på mange måder den lineære økonomis modsætning.

 

I stedet for at smide ud handler det om at føre ressourcerne tilbage til udgangspunktet, så der ikke skal tilføres nye. I stedet for at bruge løs handler det om et mindre og langsommere ressourceforbrug.

 

<<< Der er derved tre principper i den cirkulære økonomi.

 

CIRKULÆR ØKONOMI

af MutualKnowledge

© Copyright. free to circulate.

KONTAKT INFO:

 

Institut for Planlægning

Aalborg Universitet, København

A. C. Meyers Vænge 15

2450 København SV

Email: msjo@plan.aau.dk