2.4 Fødevarer

Fødevarer

 

For at forstå hvorfor Familien Almindelig skal ændre madvaner, skal vi se lidt på, hvad der egentlig foregår i landbruget og hvilke problemer og påvirkning, der er forbundet hermed.

 

61 pct. af Danmarks samlede areal er omdannet til landbrugsjord. Heraf er 93 pct. af arealet under plov, svarende til 57 pct. af kongerigets samlede areal. Danmark er dermed sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden. Det giver ikke meget plads til naturen.

 

På 79,8 pct. af landbrugsarealet dyrkes der foder til dyr (korn, majs, roer, raps, helsæd og græs), der giver kød og mælk. På kun 10,7 pct. af arealet dyrkes der menneskeføde (brødkorn, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt og bær). De sidste 9,5 pct. er til raps til biodiesel, græsfrø, juletræer, industrikartofler, blomster eller ligger udyrket hen. >>>

>>> 22 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudslip kommer fra landbruget. Set i lyset af, at vi skal udslippet til livs, er dette et meget højt tal.

 

Hvis vi skal af med udslippet, giver det ikke mening at lade en sektor gå fri for at reducere de ødelæggende gasser.

 

Landbrugets drivhusgasser består af 43 pct. lattergas (N2O), 55 pct. metan (CH4) og 2 pct. kuldioxid (CO2). Lattergas stammer fra kvælstof (N), som tilføres landbrugsjorden enten som husdyr- eller kunstgødning. Metan stammer især fra processer i kvægs fordøjelsessystem og husdyrgødning, mens kuldioxid udledes fra landbrugsmaskinerne.

 

Store arealer med monokulturer og en afhængighed af et intensivt forbrug af sprøjtegifte giver ikke gode livsbetingelser for vilde planter, insekter, padder, fugle og pattedyr. Endvidere er landbrugets spredning af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til omgivelserne med til at ændre betingelserne for planteliv og påvirker dermed hele økosystemer.