3.2 Principperne og virksomhederne

 

DE TRE PRINCIPPER I CIRKULÆR ØKONOMI

 

i) Vi skal forbruge langsommere,

 dvs. vi skal have de samme produkter i længere tid.

 

ii) Vi skal forbruge mindre,

dvs. vi skal bruge færre ressourcer.

 

iii) Ressourcerne skal føres tilbage,

dvs. så lidt som muligt ender som affald.

 

 

 

Virksomhedernes rolle II

 

I forhold til det første princip i cirkulær økonomi (i) skal virksomhederne have kvalitet og holdbarhed for øje. Hvis man skal have de samme produkter i længere tid, skal de selvklart kunne holde længere, hvilket også omfatter muligheden for reparation og opgradering - sidstnævnte kunne være noget, man selv kunne gøre "hjemme på køkkenbordet".

 

I dag findes der eksempler på mobiltelefoner, hvor forbrugeren ikke engang selv kan udskifte batteriet; men som vi skal se nærmere på, findes der også telefoner, hvor man let kan opgradere selv komplicerede dele. Så nogen har allerede vist vejen.

 

I princip (i) gemmer behovet for hele tiden at skulle have det sidste nye sig også. Hvis man skal værne om miljøet, giver det ikke mening at skifte noget brugbart ud pga. en (psykologisk) forfængelighedsfaktor, som nærmest ingen ende tager.

 

Tankerne om det "nye for det nyes skyld" har store omkostninger for verden omkring os. Meget tyder på, at det handler om virksomhedernes salgmetoder. Både børn og voksne udsættes for dem; men måske kan vi godt selv finde ud af, hvornår vi skal have nyt uden hele tiden at blive mindet om det?

 

Princip (i) hænger naturligt sammen med princip (ii), fordi det langsommere forbrug nødvendigvist må være ensbetydende med et mindre forbrug. Dog inkluderer princip (ii) også et opgør med en tendens, der har spredt sig i specielt vestlige samfund. Nemlig, at vi med tiden har fået flere af hver ting. Spørgsmålet er, om vi er blevet lykkeligere eller bedre mennesker af at have fladskærme i hvert rum, to mobiltelefoner osv?

 

Specielt princip (iii) sætter nye krav til selve produktionen, for som vi allerede har lært, fremstiller industrien ikke mange produkter i dag med henblik på, at de ressourcer, de indeholder, skal føres tilbage.

CIRKULÆR ØKONOMI

af MutualKnowledge

© Copyright. free to circulate.

KONTAKT INFO:

 

Institut for Planlægning

Aalborg Universitet, København

A. C. Meyers Vænge 15

2450 København SV

Email: msjo@plan.aau.dk