VEJLEDNINGER

Lærervejledning

 

Nærværende undervisningsmateriale henvender sig til lærere og studerende på de danske ungdomsuddannelser. Materialet tager udgangspunkt i fire film, der hver især behandler forskellige dele af den såkaldte cirkulære økonomi. Der er tekstuddybninger samt arbejdsspørgsmål til hver film, som således kan fungere som afsnit/kapitler.

 

Tekstmaterialet og de dertil hørende arbejdsspørgsmål tager afsæt i Samfundsfag stx (A B C niveau) og Samfundsfag B (HF), men lægger ligeledes op til at kunne anvendes i andre fag, herunder Fysik, Kemi, Biologi, Historie, Dansk, Informationsteknologi m.fl. Det er ligeledes nærliggende at bruge materialet i et flerfagligt forløb og/eller som oplæg til SRO, SRP og SSO (HF).

 

Længden af film samt tekstmateriale lægger op til et forløb på omtrent 8 moduler af 90-100 min. Det tilrådes at bruge 2 moduler på hvert afsnit, således at eleverne både arbejder med film, tekstmateriale samt supplerende stof (grundbogsmateriale).

 

Det anbefales derfor, at lade eleverne arbejde med alle fire film/afsnit for på den måde at fuldende forløbet. Det er dog også muligt at lade en udvalgt film og dertil hørende tekstmateriale og spørgsmål indgå som en del af et andet forløb. Benytter man som lærer og klasse det samlede materiale, vil man have dækket mange af de faglige mål for Samfundsfag samt kernestof inden for Politik og Økonomi. Sociologi og International Politik fylder lidt mindre, men vil kunne udfoldes alt efter fokus. Der arbejdes med cirkulær økonomi i kommuner, regering, EU og FN.

 

Alle arbejdsspørgsmål er forsynet med niveauangivelse [a b c] samt en angivelse af, hvor det vil være relevant at lade materialet indgå i et flerfagligt forløb [ff].

 

Alle faglige mål for Samfundsfag på de tre niveauer kan opfyldes i arbejdet med nærværende materiale: Cirkulær Økonomi. Der refereres naturligvis til den seneste Bekendtgørelse fra 2017.

CIRKULÆR ØKONOMI

af MutualKnowledge

© Copyright. free to circulate.

KONTAKT INFO:

 

Institut for Planlægning

Aalborg Universitet, København

A. C. Meyers Vænge 15

2450 København SV

Email: msjo@plan.aau.dk