1.12 Reducer først

 

Opgave 1.12

 

Hvordan får man mennesker til at forbruge mindre? Hvilken ny lovgivning/reguleringtiltag kan iværksættes i Danmark?

 

Undersøg lignende tiltag i lande vi normalt sammenligner os med?

[ff]

Når vi i fremtiden ikke længere kan trække på de fossile energireserver pga. hensyn til klimaet, skal energien i stedet komme fra vindmøller, solceller, vandkraft, jordvarme og nok også atomkraft. Undersøg hvor meget vedvarende energikilder bidrager til det samlede energiforbruget i dag i Danmark.

[ff]

Forestil dig en verden hvor alle i hverdagen er nødt til at prioritere, hvad man anvender energi til. Foretag en sådan prioritering i nødvendigt forbrug og luksusforbrug.

[ff]

Reducer først

 

For at cirkulær økonomi kan give mening som strategi for, hvordan man løser både lokale og globale problemer, skal vi indrette vores samfund efter tre grundliggende krav. Rækkefølgen har stor betydning:

 

Reducer: Det samlede forbrug skal reduceres for at mindske presset på ressourcerne og behovet for energi.

 

Genbrug: Det der kan bruges, som det er, skal genbruges (f.eks. tøj).

 

Genanvendelse: Ressourcer i udtjente produkter skal genanvendes og altså ikke smides ud eller brændes af som i dag.

 

Udfordringerne er ikke løst ved ”blot” at sikre, at ressourcer i givne produkter vender tilbage til udgangspunktet. Genanvendelse alene med vores nuværende forbrugsniveau vil kræve mere energi, end vi har til rådighed. Derfor er det vigtigt, at selve forbruget reduceres.

 

 

 

If it can't be reduced, reused,

repaired, rebuilt, refurbished,

refinished, resold, recycled, or composted,

then it should be restricted, redesigned

or removed from production.

 

 Pete Seeger