CIRKULÆR ØKONOMI

Opgave 1.15

Hvad er den grundlæggende forskel på en delebil og et tog, som vi kender det i dag?

[abc]

Find selv en række eksempler på noget vi deler i hverdagen?

[abc]

Hvad er forskellen(e) på ”deleøkonomier”? Er Uber og Airbnb en del af deleøkonomien eller blot smarte forretningsmodeller (platforme).

[abc]

Findes der en grænse for, hvad man kan/bør tjene penge på at dele? Overvej om det er nødvendigt med økonomiske incitamenter for at kunne etablere en vedvarende og langt mere udbredt deleøkonomi?

[ab]

Deleøkonomi i den cirkulære økonomi

Et vigtigt element i virkeliggørelsen af det cirkulære samfund er deleøkonomien. Med deleøkonomi bliver værdien af forbrugsgoderne udnyttet mest muligt, fordi flere får adgang til samme produkt (eks. en skruemaskine). Samtidig giver det mulighed for, at færre produkter skal produceres, hvilket betyder lavere ressource- og energiforbrug.

Deleøkonomi er ikke noget nyt i Danmark. Allerede tilbage i slutningen af 1800-tallet, gik bønder sammen om at eje mejerier (fra 1882) og slagterier (fra 1887). Det første bibliotek (folkebogsamling) er fra 1853 og lå i Sorø. Mon ikke der også var nogen endnu længere tilbage i tiden, der delte en hammer og en sav?

Grundlæggende handler deleøkonomi om at være fælles om at udnytte ressourcer og faciliteter for at holde omkostningerne nede og samtidig optimere udnyttelsen af ressourcerne. Deleøkonomi passer derfor rigtigt godt ind i den cirkulære økonomis krav om et mindre forbrug.

Listen over ting, vi har vænnet os til at dele, er lang; men med internettet er der åbnet for helt nye muligheder. Der er ikke længere kun tale om en gruppe mennesker, der er gået sammen om ét projekt, for nu opereres der også med forretningsmodeller iværksat af kapitalstærke kræfter. Mange kalder det med rette for platformsøkonomi, fordi formålet er at tjene penge på at tilvejebringe en service via en internetbaseret platform.

En del skepsis over de forskellige platforme er opstået pga. virksomheder som Airbnb og Uber, fordi de udfordrer den eksisterende hotelbranche og taxavirksomhed. Men hvis man ser bort fra de internationale platforms-virksomheder, der hellere end gerne kalder sig deleøkonomiske virksomheder, giver deleøkonomi god mening i et lokalt perspektiv.

Konceptet åbner for helt nye måder at låne eller leje af hinanden på. Der er nærmest ikke grænser for, hvad man kan være fælles om. Skruemaskinen, der næsten aldrig bliver brugt, får nyt liv, haveredskaber, festtøj, biler, både, spil, stole og borde, telte osv. Kun fantasien sætter grænser.

Deleøkonomi kan altså ses som et redskab, der kan fremme udviklingen af og optimere forbruget i det cirkulære samfund.

NÆXT->