3.6 Fairphone III

Figur 1.9

 

Inden for elektronik handler det ikke bare om at lukke produktions-loopet, som man siger; men også om at tillade et så lille ressource-flow som muligt og lade det blive i systemet i så lang til som muligt. Det kan man opnå igennem opgradering og reparation. Læs yderligere figurforklaring her.

 

Opgave 3.6

 

Ved hjælp af indsamlet imperisk materiale skal problematikkerne omkring de ressourcer, der indgår i en almindelig smartphone, undersøges. Fokus skal være på konfliktramte områder. Kom med forslag til hvordan man kan løse disse konflikter?

 

Undersøg udvalgte producenters CSR-profil og vurder om producenterne og detailvirksomhederne lever op til FNs Verdensmål i forhold til bæredygtig udvikling.

 [ff]

Fairphone III

 

Fairphone har også sat ekstra fokus på, hvor ressourcerne kommer fra. Hvis virksomheden ikke benytter genanvendte materialer, forsøger de at finde den bedst mulige måde at skaffe nye materialer på. Det vil sige, at de aktivt forsøger at undgå at købe ressourcer fra konfliktramte områder, hvor der er benyttet børnearbejde, og hvor der ikke tages hensyn til miljøet.

 

Samtidig har Fairphone sat fokus på selve produktionen af deres mobiltelefoner, så arbejdsforholdene bliver så gode som muligt, hvilket også inkluderer sikring af en fair løn til industriarbejderne. Det gøres igennem et samarbejde med forskellige NGOer og eksperter i arbejderrettigheder.

 

Alt i alt lyder historien om Fairphone næsten for god til at være sand. Sandheden er da også, at der er langt imellem de gode anmeldelser af produktet. Årsagen til, at den er taget med her som eksempel, er tanken om, hvordan verden ville se ud, hvis de store udbydere af smartphones forsøgte sig med lige så store krav til sig selv som teamet bag Fairphone?